En strålende Mark ‘Drejs’ reddede Hajduks ære

Hellerup S.V. – Hajduk SPuL, 3-2

Startopstilling fra Hellerup S.V. - Hajduk SPuL,

Hellerup S.V. – Hajduk SPuL,

Bænk: Jannik, Ulrik

1-0 21 min. Hellerup
2-0 32 min. Hellerup
2-1 45 min. Anders Madsen
3-1 51 min. Hellerup
3-2 87 min. Louis Flyvholm

Gentofte Stadion kl.9 søndag morgen vil nok ikke give undertegnede og resten af truppen våde drømme de kommende uger. Med en trup på først 11, så 12, og tredive minutter før tid – 13 mand, skulle vi forsøge at gøre livet surt for en flok lidt for friske Hellerup-drenge, som lå med samme pointtal som os selv i tabellen. Det lykkedes aldrig og den fjerde sejr på stribe udeblev.

Fem timer senere. Da Ulhorst med de røde Unibank bukser havde kørt mig til hjemmeadressen greb jeg øjeblikkeligt telefonen og bad omstillingen om at give mig en linje til en gård øst for Besançon. Den bortrejste cheftræner løftede røret i den anden ende og bad om updates fra morgenens kamp. ”Vi har vel aldrig nogensinde vundet en kamp klokken 10 en søndag morgen” var det korte svar fra Henrik, som mente, at vi fremover skal flytte samtlige kampe som er programsat til klokken 10. Jeg hilser hele truppen fra den franske ostebonde.

Måske har Lille Stærke fat i noget. Måske er det simpelthen vores skæbne som fodboldhold, at vi ikke kan vinde en kamp, som starter klokken 10 søndag formiddag. I så vil det jo være nytteløst at arbejde for at gøre os bedre til at overvinde vores fobi for tidlige søndagskampe. På trods af det, så er der åbenlyst også ting vi faktisk kan forbedre.

Én ting er vores fokus. I dag mangler vi koncentration og laver alt for mange fejl. Simple fejlafleveringer. Det kommer selvfølgelig af, at Hellerup var gode til presse vores boldholder. Men det kommer også af, at der ikke var nok muligheder for boldholder, når vi havde bolden. Det er afgørende, at vi konstant har minimum to – helst tre – afleveringsmuligheder, så vi kan spille os ud af deres pres. Det er nødvendigt, at flere søger mod boldholder.

Det kræver bevægelighed og det mangler vi i dag. Mange gange er vi alt for mange som forsøger at lave et dybdeløb bag om deres forsvarskæde samtidig. Men skal dybdeløbet lykkes, så er det afgørende, at det sker ind i et tomt rum bag deres forsvarskæde. Hvis fire Hajduk-spillere søger deres bagrum samtidig, så er der simpelthen ikke rum og plads til at slå bolden i dybden. Derfor er det altafgørende, at vi får et løb fra de forreste ned mod vores boldholder og på den måde skaber plads til dybdeløbet. Derudover skal vi være bedre til at få vendt spillet og kørt bolden fra side til side, når mulighederne byder sig.

Jeg bliver også nødt til citere cheftræner Razz’ ord fra oplægget til kampen: ”Jeg har aldrig nogensinde spillet på et hold, der er så elendige til overlaps, som vi er i Hajduk.” Også det skal vi arbejde med til både kamp og træning i den kommende tid.

Det er meget positivt, at vi kæmper til det sidste og henter et 3-2 resultat på en kollektiv offday. Vi kan takke vores strålende sidste skanse Mark for det trods alt snævre nederlag. En mand med livserfaring der kan levere store redninger på selv vanskelige tidspunkter af døgnet.

Vi har fortsat en del at arbejde med, men lad os kalde kampen for en klassisk søndag morgen kl. 10 kamp. Vi skal tilbage på sejrsbølgen og det skal ske på fredag kl 18.15 mod Nanoq – et perfekt kamptidspunkt for et Hajduk-hold, der vil se frem til at nyde de to (måske tre?) kasser øl fra Mark efter sejren.

Tak for i dag!

/ Asmus

Posted in kampreferat 12/13 and tagged . Bookmark the permalink. RSS feed for this post. Leave a trackback.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Kommende begivenheder

    Der er ingen kommende begivenheder.

  • Erik Gamdrup Jensen

    Et maleri
  • Dansk Profil Dress

    Logo fra Dansk Profil Dress

    Dansk Profil Dress

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark.