Fodbold når det er bedst

Startopstilling: Arved, Fox, Louis, Suave, Jannik, Laurits, Tue, Asmus, Jesper, Rullen og Teis.
Bænk: Mads og Løppenthin.

0-1         21 min.    Teis Florang.
0-2         32 min.    Jesper Agerskov.
0-3         39 min.    Mads Grøn.
1-3         58 min.    Hellerup
2-3         66 min.    Hellerup
3-3         75 min.    Hellerup
4-3         84 min.    Hellerup
4-4         90 min.    Mads Grøn.

En vanvittig fodbold kamp

Vores 90 min. på den drivvåde bane i Hellerup har floreret i mit hoved siden onsdags. For helvede hvor var det medrivende! Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke har tænkt særlig meget over, at vi på skammeligvis smed en 3-0 føring, men at det derimod var oplevelsen på et højere niveau. Det som fylder hos mig, var en stærk følelse af enhed hos alle sammen. Vi var medlevende – til stede for hinanden – og måden kampen udviklede sig på, skabte for mig en fornemmelse af livsnødvendig samhørighed. Vi var alle klar til at gøre, hvad som helst!

Forløsende vildskab!
Jeg vil starte med at rose Jesper for at få et gult kort for brok! Dernæst vil jeg rose Tue for at ryge på skadestuen og få syet en halvanden cm. flænge i hovedet. Så skal Teis have ros for at eksplodere på sidelinjen efter at han fik gult for at filme, og Løppenthin for at være millimeter fra at stikke mig en flad, da jeg for anden gang meddeler ham, at han ikke kommer på banen pga. endnu et gult kort der ændrer vores plan. Jeg kan sagtens nævne flere, ja bare at se på jeres spillertøj var opløftende… Alt var i mudder…

Episoderne ovenfor, plus mange flere, var på visse tidpunkter med til at fjerne vores fokus fra spillet, og vi mistede grebet om kampen i løbet af 2. halvleg. Det er naturligvis aldrig godt, men som jeg indledningsvis udtrykte, så var det ikke det manglende resultat der har fyldt i mit hoved. Det var os, vores vildskab – og min pointe er, at vi havde behov for at tabe hovedet! Vi havde behov for at forlade den afstemte og pæne rolle og lade os rive med. For mig at se kan vores spil hæves betydeligt, hvis vi i fremtiden altid har det drive med – og så naturligvis finder balancen.

Slemme fejl…
Hvad angår selve fodboldspillet, så er jeg simpelthen også nødsaget til at tage fat i de første tre mål Hellerup scorede. Det er mig ganske enkelt en gåde, at vi på den måde lader to fuldstændig identiske mål gå ind til henholdsvis 1-3 og 2-3. Vi har så mange kloge og gode midtbanespillere, men alligevel stod samtlige som var inde centralt når vi spillede 4-4-1 på fuldstændig flade fødder ved vores udspark. Vi stod og ventede på den bold som aldrig kom… Alle i forsvarskæden, inkl. Arved havde svært ved at få deres udspark langt nok frem i banen pga. den tunge bane, men hjælp fra midtbanen skulle de ikke få. Vi råbte og skreg ude fra sidelinjen, og det værste var at det lod til at blive hørt, men at handlingen aldrig indtræf. At det sker en gang kan tilgives, men at det sker igen er ganske enkelt bare dårligt!

3-3 målet var et såre simplet eksempel på, hvad der sker når ingen tager ansvar, ingen kommunikerer og alle håber og tror på en anden gør noget. Således løb både Laurits, Fox og Arved mod bolden i den tro at én af de to andre da nok skulle tage sig den endelige beslutning om, hvad der skulle ske… Men nej, og da det først for sent gik op få alle at alle tog fejl, så måtte Laurits trække bremsen på en fremstormende Hellerupspiller. Straffe og 3-3.

Usportslig optræden…
Så har vi jo deres 4-3 mål. Sjældent, måske aldrig, har jeg oplevet noget så usportsligt. Episoden kræver en beretning, og så kan folk ellers selv dømme, hvad de synes.

Vi sender bolden ud til indkast omkring kanten af vores felt. Bolden ryger forholdsvis langt væk, og en Hellerupspiller løber ud efter bolden. Vores forsvar registrerer at der er opbrud i spillet, og er derfor ikke på mærkerne. Samtidig tager en anden Hellerupspiller en anden bold på sidelinjen, og sætter indkastet i gang, mens at deres holdkammerat stadig er på vej ud efter kampbolden. Vi når ikke at reagere, Arved fanges på mellemhånd og en Hellerupspiller kan nemt sætte den i kassen til 4-3. Så langt så godt – og indtil nu kan handlingen, hvis man kommer fra Nordsjælland, måske forsvares.

Men bolden!!! Den bold de sætter spillet i gang med, er en bold begge hold har været fuldstændig enige om ikke egner sig som kampbold. Den er dårlig og halvflad! Da kampbolden tidligere i kampen for en kort stund forsvinder mellem træer, er det vores bold de pænt beder om at få i spil, da de ikke selv har to bolde som er kvalificerede nok…

For mig at se er sagen klar – det mål sku aldrig være blevet anerkendt, og i sidste ende falder den fejl jo på dommeren. At Hellerup til gengæld profiterer af en sådan situation er ganske ucharmerende, men for mig ikke overraskende – jeg har boet et halvt år i Charlottenlund!

Et tabt klenodie.
Sidst men ikke mindst så mister jeg min lille sorte taktikbog! Et stort personligt tab, både i form af tilknytningsværdi, men særligt i forhold til den resterende del af sæsonen, samt forberedelserne til den nye. For jer betyder det bl.a. at nogle kan ånde lettet op, da der var ganske mange der stod noteret for bøder. Men det betyder også, at der er faldet særdeles vigtige informationer og indsigt i hænderne på Hellerup, og hvad det vil få af betydning for vores næste opgør bliver spændende. Jeg håber jo mest på, at de slår op på siden med mine taktiske overvejelser omkring Sjollerkampen – så mener jeg vi stadig står med rigtig fine kort på hænderne.

Derfor fodbolden!
De foregående afsnit opsamler meget fint alle de følelser og tilstande jeg var igennem i disse 90 min. Jeg var på krigsstien, magtesløs, arrig, frustreret, sorg – for så til sidst at ende i vild jubel over vores så retfærdige udligning! Så bliver fodbolden fandme ikke bedre! Det var uden tvivl min bedste Hajdukoplevelse i år, og jeg takker alle implicerede for deres indsats – jeg er fandme stolt af jer! Kan vi skabe sådanne opgør, hver gang vi skal ud og trille med bolden, så har vi for altid sejret…

Coach.

Posted in Kampreferat 13/14. Bookmark the permalink. RSS feed for this post. Leave a trackback.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Kommende begivenheder

    Der er ingen kommende begivenheder.

  • Erik Gamdrup Jensen

    Et maleri
  • Dansk Profil Dress

    Logo fra Dansk Profil Dress

    Dansk Profil Dress

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark.